|
|
Rhodos Filérimos-bjerget er et meget populært rekreativt område for indbyggerne i Rhodos by. Selv om sommeren er der relativt køligt på det 267 meter høje plateau, og på vejen derop er der flere steder en helt fantastisk udsigt til kysten. Her lå engang Akropolis i oldtidens Ialyssós. For at finde derop, skal man kører af den vestlige kystvej. I byen Ialissós drejes der imod venstre. Vejen er afmærket med skilte. Ha´ god tid, for der er adskillige hårnålesving på vej op af bjerget, så det kan godt tage noget tid. Tyve min. fra den myldrende by befinder man sig i en helt anden verden. Overalt står der fyrretræer, og her dufter af urter og cikaderne synger højt om kap. Filérimos kan oversættes til ensomhedens ven. Bygninger og ruinerne på bjerget stammer fra tre forskellige årtusinder. Klostret som stammer fra det 10. århundrede virker mest velbevaret. Det blev genopbygget af italienske arkæologer før 2. verdenskrig oven på ruinerne af den oprindelige bygning. Klosterkirken som også er restaureret stammer fra det 15. århundrede og bliver ofte brugt til romantiske bryllupper. Helt oppe på plateauet lige før klostret ser man resterne af et lille Athene-tempel fra det 3. og 2. århundrede f.Kr.
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|